23 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 20.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På turen starter du med at opleve Bangkok på en guidet cykeltur til de mere ukendte områder af byen. Du kommer på et 6 dages trek i junglen, hvor du oplever lokale små landsbyer, smuk jungle, vandfald, vilde elefanter og du får med garanti sved på panden. Turen fortsætter til Koh Tao, hvor der er tid til at slappe af og nyde et par dyk i det klare hav omkring øen, inden du slutter rejsen af med syv dage på fitnesscamp i en uberørt del af Phuket. Du får individuel vejledning, så du kan få fuldt udbytte ud af både din egen træning samt holdtræning.

Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her.
Få information og fakta om Thailand her.

Bedste rejseperiode

Umphang trekket kan normalt gennemføres året rundt. Dog kan det blive aflyst i perioden fra juni til oktober pga. regn. Den bedste periode er fra november til februar, hvor det er tørt og dagstemperaturen ligger omkring 30 grader. Fra marts til maj kan temperaturen komme helt op på 39 grader om dagen. Fra februar til maj vil vi benytte bambustømmerflåder, hvis det er muligt.
Du kan rejse til Phuket året rundt. Regntiden ligger fra juni til oktober, hvor luftfugtigheden vil være høj og strandende i området være mindre indbydende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Thailand, hvor du ankommer næste dag.
2. dag: Ankomst til Bangkok
Ved ankomsten til Bangkok bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit guesthouse, som har en meget central og bekvem beliggenhed og byder på en god og hjemlig atmosfære. Resten af dagen er fri og du kan gå på opdagelse i Bangkok. Overnatning på guesthouse. (M)
3. dag: Bangkok på egen hånd og aftencykeltur
Du kan udforske lokalområdet om formiddagen - måske gå en tur ned igennem chinatown eller op ad Silom Road og nyde frokost ved et af de mange gadekøkkener. Sidst på dagen er der afgang på cykel, hvor du, ledsaget af en guide i en mindre gruppe, udforsker den vestlige side af Chao Phraya floden. I cykler gennem Bang Rak og ned til floden, som I krydser med en lille færge. I cykler ad små gader til Skildpaddetemplet, som er hjemsted for hellige skildpadder. Herfra går turen til et af Bangkoks highlights, Wat Arun, morgenrødens tempel, som I kan nyde i skæret fra solnedgangen lige inden tusmørket sætter ind. I krydser floden igen og stopper på en lille rooftop-bar, hvor du kan nyde en kølig øl eller vand inden turen fortsætter. Den sidste del af turen tager jer forbi Wat Po's blomster marked, inden I kan lade jer friste af lidt smagsprøver fra de lokale gadekøkkener. Du er tilbage ved dit hostel ca. kl. 21.30. Overnatning på guesthouse. (M)
4. dag: Bangkok på egen hånd
Du kan i dag få klaret noget shopping, købe et dagspas til et hotel med pool eller udforske byen på egen hånd. Overnatning på guesthouse. (M)
5. dag: Bangkok på egen hånd og start på Umphang trek
Du kan i dag udforske området omkring Chamberlain på egen hånd. Besøg chinatown som ligger i gåafstand eller du kan gå op ad Silom Road og få en gang massage eller udforske de små sidegader med lækre madboder. Hen på aftenen skal du afsted på Umphang trek. Du bliver kørt til busstationen, hvorfra du tager VIP luksusbus fra Bangkok til Maesot. Husk en varm trøje til natbussen, der har en effektiv aircondition. Ankomst meget tidligt næste morgen. Overnatning i bus. (M)
6. dag: Maesot - Umphang
Din lokale guide vil møde dig ved busstationen tidligt om morgenen og køre dig med songthaew til et simpelt hotel, hvor du får et par timer til at hvile, tage et brusebad og spise morgenmad. Når du er færdig med morgenmaden, vil du have lidt tid til at slappe af, inden din songthaew venter og vil køre dig til Umphang. Cirka halvvejs på din fem timer lange køretur, er der stop ved et hyggeligt familiedrevet sted. Her kan du strække benene og spise din medbragte frokost. Hvis du stadig er sulten, er der nogle små butikker her, hvor du kan købe forfriskninger. Efter flere snoede veje gennem bjergene, når du frem til Umphang by. Der er tid til at besøge et af vores foretrukne steder for at drikke en lækker lokal kaffe eller friskpresset juice (vi anbefaler passionsfrugtsaft) og vi anbefaler også at besøge den nærliggende butik, der sælger lokalt producerede produkter fra de omkringliggende landsbyer. Derefter hopper du tilbage i vores songthaew til en relativt kort køretur for at nå frem til Karen-landsbyen Palatha. Karen-folket er en etnisk gruppe, der primært bor i de bjergområder, der grænser op til provinserne i Myanmar og Thailand, og når du ankommer, vil du blive budt velkommen af din værtsfamilie og lære om Karen-fællesskabet og deres kultur. Hver værtsfamilie vil indlogere en lille gruppe, og de vil forberede en enkel, men lækker lokal middag til dig. Vær opmærksom på, at faciliteterne på dit homestays badeværelse er mere simple, end du er vant til hjemmefra. Overnatning i homestay (M,F,A)
7. dag: Umphangs vilde elefanter og trekking
Vågn op og nyd en simpel morgenmad, som din værtsfamilie har forberedt. Med fyldt mave er det tid til en tur i junglen, hvor du skal lede efter Thailands mest ikoniske dyr: den asiatiske elefant. Go Beyond har indgået et samarbejde med Mahout Elephant Foundation for at støtte fondens mission om at genplacere elefanter tilbage i deres naturlige levesteder, så du kan se disse blide kæmper på en sikker, bæredygtig og respektfuld måde. Du vil trekke gennem skoven og langs floden i et par timer sammen med fondens mahouter (elefantpassere), som vil lære dig, hvordan de sporer deres flok, så de kan passe på dem samtidig med at de respekterer deres miljø. Afhængigt af hvor du finder elefanterne den dag, du besøger dem, vil du enten få frokost ved et vandfald eller dybere inde i skoven. Din frokost vil være en ris kage indpakket i et bananblad, kylling og kogte æg. Mahouterne vil bygge et bål for at koge noget vand til at lave kaffe eller te serveret i bambuskopper (som du er velkommen til at beholde som en souvenir). Efter frokost vil du trekke tilbage til Palatha (ca. 2 timer afhængigt af hvor du møder elefanterne) og have lidt tid til at tage et brusebad, inden du mødes i landsbyens håndværkscenter for at opleve en vævedemonstration og lære, hvordan Karen-folket laver deres håndværk. Hvis du har lyst, kan du prøve at væve noget selv eller købe et håndværk som en souvenir fra landsbyens butik i stedet. Du vil have lidt fritid på egen hånd til at gå rundt, og vi foreslår at besøge landsbyens kaffebutik, inden du vender tilbage til dit homestay til aftensmaden. Overnatning på homestay (M,F,A)
8. dag: Tee Loi Su vandfaldet og camping i junglen
Vågn op og nyd din værts hjemmelavede mad, mens du venter på din songthaew, der skal tage dig med på dagens eventyr. Du vil kunne efterlade din bagage på dit homestay, og vi vil give dig en overnatningspose til at pakke det nødvendige til nattens camping under stjernerne i Umphang National Park. Vores songthaew kører langs floden til et stop, hvor du vil stige ombord på og begynde en soft rafting tur i Umphangs uberørte natur. Efter turen og en velfortjent frokost venter Sydøstasiens største vandfald: Thi Lor Su. Nyd et par timer med en forfriskende svømmetur og, hvis vandstanden tillader det, kan du hoppe fra klipperne på toppen af vandfaldet! Så glem ikke at pakke et håndklæde og en badedragt i din overnatningspose. Fra Thi Lor Su skal du trekke gennem skoven i et par timer for at nå nattens lejrplads før solnedgang ved det uberørte Ko Tha vandfald. Dine guider vil hjælpe dig med at slå dit telt op og tilberede din aftensmad over et flammende bål. (M,F,A)
9. dag: Umphang til Mae Sot & Bangkok
Vågn op til lydene af naturen og morgenmad på lejrpladsen, før du trekker et par timer gennem tæt skov for at vende tilbage til Palatha landsby. Du ankommer lige før frokost, så du kan tage et brusebad og friske op, få en hurtig frokost, hente din bagage og hoppe på songthaew'en for den lange (og snoede) vej tilbage til Mae Sot. Ved ankomsten til Mae Sot er der inkluderet en dejlig middag på en lokal restaurant inden du fra Mae Sot Busstation skal med din natbus til Bangkok. Overnatning i bus (M,F,A)
10. dag: Ankomst til Bangkok
Du ankommer tidligt om morgenen til Mochit busstationen. Herfra finder du selv tilbage til dit guesthouse og kan, så snart dit værelse er klar, nyde et tiltrængt bad og måske et hvil. Resten af dagen er på egen hånd. Overnatning på guesthouse. (M)
11. dag: Med natbus og båd til Koh Tao
Du bliver i dag hentet på dit guesthouse og skal med bus og båd til skønne Koh Tao, hvor du ankommer næste morgen. Koh Tao er en smuk lille ø omgivet af et varmt tropisk hav, der er perfekt for dem, der søger dykkeroplevelser. Det er en meget populær destination og af alle dykkemulighederne på Thailands østkyst har Koh Tao de bedste. Du kan kombinere de fantastiske dyk med det frodige øliv, junglevandringer, skønne strande, herlige solnedgange og et livligt natteliv - livet på øen bliver næsten vanedannende. Mange dykkersteder er beskyttede rev med smukke koraller, god synlighed, lav dybde og næsten ingen strøm, hvilket især giver perfekte dykkersteder for begyndere. Overnatning i natbus.
12.dag: Ankomst til Koh Tao
Du bliver hentet ved færgen som kører dig til dit hostel. Efter du har pakket ud og måske været en tur i havet, skal du om eftermiddagen mødes ved dykkercenteret, hvor du skal udfylde det nødvendige papirarbejde, prøve dit dykkergear og tilrettelægge de næste dykkerdage. Koh Tao er generelt fyldt med forskellige bugter og strande, der er værd at besøge med dit snorkeludstyr. Øen i sig selv har en god størrelse, og det er let at komme rundt på en scooter. Hvis du ønsker en festlig atmosfære, er Sairee Beach stedet at være. Stemningen summer med glade backpackere, der hænger ud på caféer, strandbarer og selvfølgelig på selve stranden – som er den længste og mest populære strand på øen. Dit indkvarteringssted er lige ved siden af dykkercenteret og midt på Sairee Beach. Gå ud af dit værelse, og inden for 1 minut (hvis du går rigtig langsomt) står du på stranden ved siden af dykkercenteret. De private bungalows ligger trukket lidt tilbage og tilbyder mulighed for aircondition og fan, de har privat bad og toilet samt en lille terrasse. Overnatning i bungalow på Sairee Beach.
13. dag: Dykning omkring Koh Tao
Afhængigt af hvilke dyk du skal lave, og om de skal udføres fra morgenstunden, vil du blive informeret på forhånd om, hvornår båden sejler ud i dag. Båden bliver ude på havet til to dyk og vender tilbage til frokost. Båden vil afgå igen kl. 13:00 og vende tilbage omkring kl. 16:30 efter yderligere to dyk. Det er muligt at lave to morgendyk, en kombination af et morgendyk og et eftermiddagsdyk eller bare to eftermiddagsdyk. Et tredje dyk eller et natdyk kan arrangeres på stedet mod ekstra betaling. Overnatning i bungalow på Sairee Beach.
14.dag: Koh Tao på egen hånd
Du kan i dag slappe af og nyde smukke Koh Tao - da du skal flyve videre i morgen, må du nøjes med at snorkle ved smukke Koh Nang Yuan eller udfordre fysikken og vandre til Hin Wong Bay, og har du ikke fået nok af vandlivet, kan du sagtens udforske øen fra en kajak. Overnatning i bungalow på Sairee Beach.
15. dag: Tilbage til Phuket og ankomst i fitnesscamp
Du skal i dag med båd til Koh Samui og videre med fly til Phuket. Ved ankomst til Phuket finder du en taxa og kører mod dit valgte indkvarteringssted ved fitnesscampen. Du får en kort introduktion af den lokale repræsentant og kan ellers bruge dagen på at slappe af ved poolen, få pakket ud og gå en tur i lokalområdet. Placeringen på Phuket er perfekt, og der er masser at lave i området. Stranden ligger kun en kort tur fra campen i taxa, ligesom byen har mange små cafeer og restauranter med sund mad, frugtjuices, og masser af små spa-steder der tilbyder massage til ingen penge. Forhør dig hos den lokale repræsentant om evt. leje af cykler. Overnatning på resort. (M)
16. dag: Møde med personlig træner
Det første der er på planen mandag morgen, er et møde med din personlige træner, som vil vise dig rundt på campen og introducere dig til holdplanen. Kom omklædt så du kan komme i gang med din træning med det samme. Der bliver også lagt madplan for ugen - du har udover morgenmaden enten frokost eller aftensmad inkluderet. Overnatning på resort. (M,A)
17 - 20. dag: Træning i center og på hold
Du har mulighed for at deltage i en række forskellige hold under dit ophold. Du kan starte din dag med yoga: stræk dine ømme muskler og nyd en rolig start på dagen. Der er forskellige puls-hold at vælge imellem: Cross Training, Bodyfit, Spinning, Boxercise, Stram op - alle hold designet til at øge din kondition. Alle kan være med, da alle øvelser kan tilpasses dit niveau. For de seje er der militær forhindringsbane. Du kan enten benytte banen selv eller deltage på hold et par eftermiddage om ugen. Har du lyst kan du forsøge dig med Muay Thai (Thai boksning) - det er ikke en del af selve campen, men vi har lavet en aftale med naboen om, at du kan prøve Muay Thai hos dem to gange pr. uge. For de danseglade er der Zumba et par gange hver uge. Torsdag er der løb for de der er i form til "The Big Buddha". Hele campen inkl. udstyr er til rådighed når der ikke er timer. Overnatning på resort. (M,A)
21. dag: Træning på stranden
Når du nu er på en ø kendt for badeferie, er det oplagt at bruge stranden til træning. Lørdag formiddag er afsat til træning og et dyp i det skønne hav. Overnatning på resort. (M,A)
22. dag: Afslapning/hviledag eller check ud og hjemrejse påbegyndes
I dag påbegynder du din hjemrejse mod Danmark.
23. dag: Ankomst til Danmark
Din rejse er nu slut og du er nu tilbage i Danmark.

Overnatninger

4 overnatninger på guesthouse i Bangkok i dorm room.
På Umphang overnatter du delvist i pælehuse (eller lignende budgetovernatning) og delvist i telt på turen. Soveposer samt liggeunderlag kan lånes i Umphang. Pak en lille taske med det nødvendige til junglen – husk, at du selv skal bære dine ting. Resten af din bagage kan i mellemtiden opmagasineres i Bangkok.
På Koh Tao overnatter du på basic hotel i privat værelse.
På fitnesscamp overnatter du på resort.

Bemærkninger

Bemærk, at Umphangtrekket er hårdere i regntiden, hvor der i perioder kan komme meget regn, og stierne bliver mudrede. Nogle gange kan det blive nødvendigt at gå en del af strækningen på grusvej. Af hensyn til naturens bevarelse og dit udbytte af turen tilstræber vi at trekke i små grupper med mellem to og otte deltagere men i højsæsonen dog op til 12. Mange af guiderne er fra Umphang og vokset op med junglen, men deres engelskkundskaber er ofte begrænsede.

I dette rejseforslag er der inkluderet en fun dive pakke.

FAQ's til fitnesscamp:
Hvor fit skal jeg være for at deltage?
  • Uanset hvilket niveau du starter på kan du være med. Her er plads til alle.

Hvilke resultater kan jeg forvente?
  • Uanset om du er i dårlig form eller i god grundform vil du have gavn af at komme på fitnesscamp. Atmosfæren er virkelig motiverende og der er stor opbakning til at nå dine mål.

Hvor længe skal jeg vælge at være på camp?
  • De fleste deltagere er på fitnesscampen mellem to og seks uger. To uger er nok, til at du kan begynde at fornemme resultater og få grundlagt en god vane. Jo flere uger des større bliver resultatet naturligvis.

Kan jeg træne, hvis jeg har en mindre skade?
  • Alle øvelser kan tilpasses, det er blot vigtigt at du gør din træner opmærksom på din skade.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Kontakt din rejsekonsulent så du kan få turen tilpasset med startdag på både trek og fitnesscamp.

Gruppestørrelse

Der kan være op til ca.12 personer på Umphang trekket.

November - maj

Pakkeliste

  • Gode vandresko/støvler og sandaler til raftingturen
  • Luftige og hurtigttørrende shorts og t-shirts til trek og til træning
  • Varm trøje/fleece til bjergkørslen i songthaew og til aftenerne i december til februar
  • Luftigt tøj med lange ærmer og ben til om aftenen (myg)
  • Myggebalsam og personlig medicin
  • Regnslag og gummistøvler i regntiden (kan lånes lokalt)
  • Lange sokker til vandring i gummistøvler i regntiden
  • Badetøj og hat/kasket
  • Lommelygte og batterier
  • Håndklæde, toiletsager og vandfast solcreme
  • Kameraudstyr og evt. vandtætte poser
  • Penge (husk det er god skik at give drikkepenge til guiderne efter turen)
  • Pas (skal evt. vises ved grænseposter på busturen Bangkok-Mae Sot
  • Kopi af pas til trekkingturen (pas kan evt. efterlades i Mae Sot/Umphang)
  • Let og hurtigt tørrende træningstøj
  • Gode træningssko
  • Vaskemiddel
  • Evt. en oppustelig pude og køresygepiller
  • Evt. ørepropper (i landsbyerne er der mange høns og hunde, som kan larme om natten)
  • Evt. egen sovepose eller lagenpose (ned til 8 grader om natten i vintermånederne)

Prisen er inklusiv

  • Flybillet med udrejse til Bangkok og hjem fra Phuket (inkl. bagage)
  • Transfer og overnatninger i henhold til program
  • Aftencykeltur i Bangkok
  • 6 dages Umphang trek inkl. måltider som beskrevet
  • Busbillet og færge mellem Bangkok og Koh Tao
  • Fun dive kursus på Koh Tao inkl. 4 dyk
  • Færge Koh Tao til Koh Samui
  • Flybillet Koh Samui til Phuket
  • 7 dages fitnesscamp inkl. to måltider per dag

Prisen er eksklusiv

  • Måltider på Koh Tao
  • Transfer til fitnesscamp
  • Rejse - og afbestillingsforsikring

Prisbemærkning

Du skal lokalt betale THB 200 for en dykkerforsikring
Du kan forlænge dit ophold på fitnesscampen, hvis du vil træne længere.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Thailand

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Thailand, Bangkok

Jysk Servicecenter Bangkok finder du ved siden af Chamberlain Hostel. Her sidder serviceguider klar til at besvare dine spørgsmål og dele ud af deres brede rejseerfaring, så du kan få mest muligt ud af din rejse i Østen.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top