21 dage
Ekskl. fly
Fra 20.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Ønsker du en masse frihed, men alligevel nogle rammer for din rejse til USA, er denne campingtur i minibus den perfekte løsning.
Denne tur tager dig med til alle herlighederne i det nordlige USA med en perfekt balance mellem byer og nationalparker. At køre på tværs af USA betyder ikke blot mange kilometer. Det betyder blandt andet at besøge den oprindelige befolknings hellige land, amish samfund, støvede spøgelsesbyer og moderne storbyer storbyer. Desuden venter der store naturoplevelser i Yellowstone og Yosemite National parker.
Turen har en fast rute, men på de forskellige stops på vejen er der mulighed for at lave forskellige aktiviteter, alt efter hvad du drømmer om. Der er plads til max. 13 rejsende i alderen 18-38 år og man har en turleder med, som hjælper med at organisere de praktiske ting undervejs. På turen vil der hovedsageligt blive lagt vægt på de smukke nationalparker, som de har i USA og de fleste steder vil man komme til at campere lige midt i den storslående natur.

Få information og fakta om USA her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på USA her

Bedste rejseperiode

I USA er stort set alle klimaforhold repræsenteret. Vil du rejse rundt i hele USA, så er september til oktober de eneste måneder, hvor der normalt er behageligt varmt i alle stater. Efteråret i det nordlige USA kaldes ”Indian Summer”. Det er en varm og tør tid, hvor bladene på træerne falmer og skaber et fantastisk smukt farvespil. Der er store regionale forskelle på klimaet, men du kan bruge nedenstående som en rettesnor for bedste rejsetidspunkt.
  • Nordøst og Midtvesten anbefales fra maj til november.
  • Sydstaterne anbefales fra april til november. Der kan dog være ulideligt varmt i juli-august.
  • Rocky Mountains-staterne anbefales fra maj til oktober.
  • Stillehavs-staterne anbefales fra april til november.
  • Florida og det sydlige Californien har varme året rundt.
  • Om vinteren er store dele af kontinentet dækket af sne - faktisk helt ned til den mexicanske grænse.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: New York og Niagara Falls
Turen starter om morgenen i New York. Efter alle formaliteter er ordnet sætter vi kursen mod Lake Ontario. Her bliver vi mødt af den intense buldren fra Niagara Falls. Niagara Falls er et af verdens mest berømte vandfald, hvor 2,5 millioner liter vand hvert sekund fosser ud fra det 55 meter høje og 300 meter brede vandfald. Du får en oplevelse fra førsteparket ombord på båden ”Maid of the Mist”.
2. dag: Ohio
Tag en tur i Millenium Force, som eftersigende skulle være verdens bedste rutsjebanerutsjebane i Cedar Point Amusement Park.
3-4. dag: Chicago, Illinois
Næste stop er Chicago, the Windy City. Byen med USA's bedste blues musik. Fra Willis Tower er der en flot udsigt over byen. Tag på shopping tur i Magnificent Mile indkøbscenter og snup et stykke af Chicacos gode pizza, inden en cykeltur rundt i byen med berømte ”Bobby’s Bike Hike” (inkluderet).
5-6. dag: South Dakota og Badlands Nationalpark
Turen går ud over prærien og krydser den gamle grænse til vesten ind til Bad Land Nationalpark. Terrænet her er helt anderledes end præriens græssletter. Her er langstrakte plateaubjerge, markerede spir og savtakkede højderygge. Du vil helt sikkert få lyst til at hive kameraet frem og forevige det månelignende landskab og bizarre klippeformationer.
7. dag: Sioux Indian Lands, South Dakota
Mount Rushmore National Memorial består af en klippevæg, hvori fire berømte præsidenthoveder er udhugget: George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln. Tæt på ligger det imponerende monumentet for indianeren Crazy Horse. Han førte an i angrebet mod general Custer i slaget ved Little Big Horn og det monument skal du selvfølgelig heller ikke gå glip af.
8. dag: Cody, Wyoming
Cody er en rigtig cowboyby i hjertet af Wild Wyoming. I Cody er alt gennemsyret af cowboy-traditioner og årets højdepunkt er sommerens rodeo. Byen er i øvrigt opkaldt efter comboy-legenden ”Buffalo Bill Cody”.
9-10. dag: Yellowstone National Park, Wyoming
Vi kører til Yellowstone National Park, som nok er en af de mest berømte nationalpark i USA. Her lever bisoner, bjørne, elge, hjorte og mange andre dyr frit i parken. Ingen andre steder på jorden finder du så spændende en geologisk diversitet; kogende vand bobler op fra undergrunden, damp og gasser kommer op fra sprækker i jordskorpen, gejsere eksploderer og der er kogende mudderpøle.
11-12. dag: Jackson, Wyoming
Jackson er en rigtig typisk by i det vilde vest. Du kan fornemme, at ånden lever videre fra dengang hvor eventyrere, pionerer og nybyggere rykkede mod vest. Du kan kaste dig ud i whitewater rafting ned ad Snake River: en af USA's store utæmmede floder (ikke inkluderet). Tørsten slukkes på Million Dollar Cowboy Bar, hvor sadler udgør stole og over baren hænger trofæhorn – så er stemningen ligesom sat!
13-14. dag: Idaho/Nevada & Lake Tahoe
På vej igennem Idaho og Nevada kan du nyde den ene panoramaudsigt efter den anden. På grænsen mellem Nevada og Californien ligger Lake Tahoe. Her er flere muligheder og det er helt op til dig, hvad der trækker mest. Er det et solnedgangens-cruise, et blinkende kasino, en fredfyldt tur i vandcykel, scenerisk parasailing eller adrenalinpumpende vandski?
15-16. dag: Yosemite National Park, Californien
Vi kører gennem det centrale Californien ad en flot rute mod Yosemite Nationalpark. Det er en meget populær nationalpark med rig mulighed for at komme ud og vandre eller cykle i flotte omgivelser med smukke klipper og spektakulære vandfald. Husk hele tiden at have øjnene åbne for at få øje på noget af parkens dyreliv.
17-18. dag: San Francisco, Californien
San Francisco er ”Everybody’s Favorite City”. Du har en hel dag til rådighed til at gå på opdagelse. Shop i China Town og ved Union Square, kig dig omkring ved Fisherman’s Wharf eller gå en tur over Golden Gate Bridge.
19-20. dag: Pacific Coast, , Californien
I dag går turen langs US Highway 1 – den flotte landevej der snor sig ned langs kysten fra San Francisco til Los Angeles. Vi laver et stop i Monterrey, hvor du bl.a. kan gå en tur langs vandet på denne virkelig flotte halvø.
21. dag: Los Angeles, Californien
Vi triller ind i Los Angeles, hvor vi tager en tur omkring Tinseltown og Hollywood Boulevard. Turen slutter omkring kl. 17:00. Det er muligt at tilkøbe en overnatning gennem Jysk Rejsebureau eller tage et fly videre samme aften.

Overnatninger

16 overnatninger i telt
4 overnatninger på hostel eller budgethotel

Bemærkninger

Turen køres i minibus og kommunikationen er på engelsk.

Målgruppe: 18-38 årige.

Denne tur går også i modsat retning med start i Los Angeles og slut i New York.

På jr.dk har vi udvalgt nogle af de bedste ture i USA, men udvalget er meget bredere. Kontakt din rejsekonsulent, hvis du har andre ønsker end de ture, der er beskrevet her.

Medbring varm sovepose. Bemærk at det forventes alle deltager aktivt i den daglige madlavning og oprydning samt opsætning/rydning af lejr.

Følgende aktiviteter er ikke inkluderet i turens pris, men kan købes undervejs igennem din guide (cirka pris):
  • Sea kayaking US$30
  • Western Saloons US$varies
  • Bike rental in Yosemite US$12-$32
  • San Francisco cable car ride US$5-$13
  • Willis Tower in Chicago US$18
  • Lake Tahoe sunset champagne cruise US$53
  • Cedar Point Amusement Park in Ohio US$36-$55
  • Lake Tahoe casinos US$FREE
  • Whitewater rafting on the Snake River US$77-$124
  • Cody Western Rodeo US$18
  • Float trip on the Merced River in Yosemite US$30
  • Bike Rental in San Francisco US$32-$60
  • San Francisco Bay sunset sailboat cruise US$40
  • Horseback riding in Jackson US$65
  • Chicago - Baseball Game US$15-$40
  • Blues clubs in Chicago US$10-$45
  • Mountain biking in Jackson US$20-$65

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Forhør dig om afgangsdatoer hos din rejsekonsulent.

Gruppestørrelse

Max 13 deltagere

Maj - September

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Evt. lagenpose
  • Evt. egen vandflaske
  • Varm sovepose
  • Evt. kikkert
  • Evt. musik til lange køreture i minibussen

Prisen er inklusiv

  • Transport i minibus
  • Overnatninger ifølge program
  • Engelsktalende guide på hele turen
  • Campingudstyr (undtagen sovepose)
  • Masser af aktiviteter og oplevelser
  • Entré til nationalparker
  • Måltider ifølge program

Prisen er eksklusiv

  • Flybilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Mad og drikke (du betaler USD 10,- pr. dag til en fælles foodkitty, så gruppen kan handle mad ind sammen)
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Visum

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top